Referencer

Sideløbende med min praksis har jeg i 7 år været tilknyttet det danske landshold i banecykling og landevej, hvor jeg er med som behandler/terapeut.

Referencer

RASMUS QUAADE, CYKELRYTTER

VM SØLV 2011 I ENKELTSTART I KØBENHAVN. EM GULD 2012 I ENKELTSTART, VM 6. PLADS 2013 I ENKELTSTART. DM I U23 ENKELTSTART 2010, 2011 OG 2012 SAMT DM I ELITENS ENKELTSTART 2011.

”Det var et rent tilfælde, at jeg stødte ind i Pernille og fik Body-sds behandling. Jeg brugte hendes behandlinger første gang til at kurere mit springerknæ, en skade i knæet som jeg havde haft i 3 måneder. Efter to behandlinger på en uge var den væk.

Behandlingerne går virkelig dybt i kroppen, men uden at det gør ondt. Jeg kan virkelig få meget ud af en enkelt behandling. For eksempel efter et styrt i cykelløb, hvor kroppen bliver spændt op. Efter et styrt med 60 km/t kunne jeg nærmest ikke bevæge kroppen. Jeg fik behandling to dage efter, da jeg kom hjem. Jeg faldt i søvn undervejs på trods af mange sår, der gjorde ondt. Da jeg vågnede, var jeg nærmest kureret. Men tag ikke fejl af, at det jo ikke er tryllerier, så jeg havde stadig ondt, bare meget mindre og jeg kunne bevæge mit håndled igen, som havde været helt stift – så måske lidt tryllerier skete der mens jeg lukkede øjnene og gav slip for at tage imod behandlingen.

Til daglig får jeg behandling for at restituere hurtigere, blå mærker forsvinder også hurtigt.

Til specielle lejligheder er det nærmest et hemmeligt våben: At få en behandling dagen inden vigtige konkurrencer. U23 VM i enkeltstart hvor jeg blev to, fik jeg Pernille ind på hotellet, hvor jeg boede, for at behandle mig.

Heldigvis er hun blevet en fast del af landsholdet nu, så jeg nemmere kan få vigtige behandlinger i udlandet. Under de forberedende behandlinger dagen inden løb, får jeg også slappet af i hovedet. Psykisk kan behandlingerne være meget hårde, samtidig med de er lettende. Jeg søger i hvert fald for at komme af med de dårlige tanker jeg har undervejs, så jeg kan blive så afslappet og frisk som det kun kan lade sig gøre at blive efter en behandling”.

 

LÆS HVAD ANDRE AF MINE KLIENTER HAR FÅET UD AF DERES MØDE MED BODY SDS

PROFESSIONELLE SPORTSUDØVERE

ØVRIGE KLIENTER